Ved ODIN Klubmesterskab fik Alva mulighed for at stille til start i både 50cc (PW) og 85cc, efter i en periode at have haft øget fokus på træning i 85cc-klassen. Det gav en spændende udfordring, da hun i de seneste måneder har fordelt sin træning mellem to meget forskellige maskiner.
Selvom Alva ikke har haft fuld kontinuitet på hverken PW eller 85cc, viste hun stor tilpasningsevne og kørte et stærkt klubmesterskab. Overgangen mellem de to klasser kræver fokus på forskellige tekniske detaljer, og Alva formåede at justere sit setup og sin kørsel fra heat til heat – en præstation, der vidner om både modenhed og forståelse for sporten.
85cc 3 Plads overordnet
Overordnet i 85cc-klassen leverede Alva solide starter og viste mod ved at tage kampen op side om side med mere rutinerede kørere. I andet heat kostede et gearskifte kiks hende en placering, men hun holdt et højt tempo og fastholdt presset hele vejen igennem, Alva endte på en 3 plads.
50cc Alva blev Klubmester 2025
Overordnet 50cc-klassen var fokus især på præcision i starterne og den fysiske indsats for at opnå maksimal fart fra start. Alva fortsatte med at udnytte sin styrke på inderbanen, hvor hun holder linjen stramt – et element, der fortsat giver hende en klar fordel i løbene, Alva endte med at vinde klubmesterskabet 2025, en fin afslutning på hendes PW tid.
Girl Power på podiet
Stort tillykke til Vega Niemann Racing og Maggie Holm Racing #017 med podieplaceringerne sammen med Alva. En stærk præstation og et tydeligt bevis på, at flere piger gør en positiv forskel i sporten – både på banen og for hinanden 💗





